Er du glad for at arbejde, når andre sover? Og motiveres du af at gøre en reel forskel for børn, der har brug for et pusterum og nye muligheder? Så er du måske vores nye nattevagt på Julemærkehjemmet Liljeborg.
På Julemærkehjemmet Liljeborg er natten ikke bare et tidspunkt på døgnet, og vores nattevagt spiller en vigtig rolle i at skabe tryghed, ro og nærvær, så børnene kan få den søvn og den støtte, de har brug for.
Vi søger en vågen nattevagt, som har lyst til at blive en del af et engageret fællesskab, hvor vi hver dag arbejder for at styrke børns trivsel, selvværd og tro på egne muligheder.
Det særlige ved at arbejde på Julemærkehjemmet Liljeborg
Julemærkehjemmet Liljeborg er et blandt fem Julemærkehjem i Danmark. Vi ligger centralt i Roskilde nær by og vand, og vi ser os selv som et fællesskab og et udviklingssted, hvor børn i alderen 7-14 år får mulighed for at skabe varige positive forandringer i deres liv. Vi har plads til 48 børn ad gangen, og de deler værelser to og to. Hvert år hjælper vi børn, som kæmper med mistrivsel, ensomhed, mobning eller lavt selvværd. På et 10 ugers ophold, hvor børnene bor hos os søndag-fredag og er hjemme i weekenderne, oplever børnene fællesskab, omsorg og nye sunde vaner, samtidig med at de fortsætter deres skolegang og udvikler fysiske, mentale og sociale kompetencer.
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med en stærk fælles mission. Her er høj faglighed, tydelige værdier og et kollegaskab præget af hjælpsomhed, engagement og hjerte. Uanset om du arbejder dag, aften eller nat, er du en vigtig del af det samlede arbejde omkring børnene.
Om stillingen
Mens huset sover har du ansvaret for at sikre en rolig og tryg nat for alle børn. Derudover sørger du for at børnenes vasketøj bliver rent og klar til en ny aktiv dag, og du hjælper dine pædagogiske kollegaer med at holde styr på mange forskellige opgaver. Der er derfor nok at tage sig til som vågen nattevagt hos os.
Vi er to nattevagter, som dækker hver sin uge på skift. Du skal derfor trives med at være alene i opgaven. Du arbejder i gennemsnit 29 timer om ugen med vagter hver anden uge fra søndag aften til fredag morgen. Arbejdstiden er som udgangspunkt i tidsrummet 21:30-07:15.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Vi forestiller os, at du
Vi lægger særlig vægt på, at du kan se dig selv i Julemærkefondens værdier: Fællesskab • Troværdighed • Udvikling • Engagement
Du forstår betydningen af relationer og ved at selv små handlinger kan have stor betydning Du er loyal over for fælles beslutninger og bidrager positivt til samarbejdet på tværs af huset.
Vi tilbyder
Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder mulighed for tegning af privat sundhedsforsikring.
Stillingen er en fast stilling 29 timer i gennemsnit om ugen til besættelse 1. oktober 2026.
Nattevagten refererer til viceforstander Stine Skovbo Jensen.
Ansættelsesmyndighed er Julemærkefonden med arbejdssted Julemærkehjemmet Liljeborg, Baldersvej 3 i Roskilde
Vigtige datoer:
Ansøgningsfrist 20. august kl. 12:00.
Samtaler forventes afholdt mandag 24. august.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Følg gerne hverdagen på Liljeborg på Instagram og Facebook: Julemærkehjemmet Liljeborg.